Tilbage

Handelsvilkår

I dette afsnit kan du læse om vilkårene for handel på Univerb.dk.

 

Hvem handler du med?

Din formelle aftalepartner er Univerb Förlag AB (se vores adresse i menuen under Kontakt os). Vi samarbejder med baxit, der på vores vegne ekspederer de bestillinger, som vi modtager gennem vores danske hjemmeside. Det er derfor baxit, du skal kontakte, hvis du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, eller hvis du mod forventning har brug for at reklamere over en defekt vare.

 

Priser

Prisen på hvert produkt fremgår af varebeskrivelsen. Prisen for dit samlede køb inklusive fragt- og leveringsomkostninger kan du se, når du åbner Varekurven.

Ved køb af to eller flere sprogkurser kan du gratis vælge en CD-afspiller eller en MP3-afspiller (højst én afspiller pr. forsendelse). Vores særlige sprogpakker med 3 sprogkurser er allerede nedsat. Derfor tæller de kun som ét sprogkursus i denne sammenhæng.

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25% moms.

  

Leveringsbetingelser

Levering sker normalt indenfor otte arbejdsdage. Er der betalt med Dankort eller andre betalingskort, trækkes pengene først på din konto, når varene er afsendt.

Har vi spørgsmål til din bestilling, kontakter vi dig, så anfør venligst telefonnummer, email-adresse samt eventuelt faxnummer.

Varerne leveres kun i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

 

Gebyrer

Der tillægges et fragt- og ekspeditionsgebyr til dækning af håndterings- og forsendelsesomkostninger.

Gebyret udgør kr. 45 uanset betalingsform.

 

Ved forsendelse med postopkrævning opkræves desuden et gebyr på kr. 55.

 

Betalingsbetingelser

Vi leverer udelukkende mod forudbetaling. Du kan betale på følgende måder:

Dankort / VISA-Dankort og andre kort (se logoer til venstre).
Kontooverførsel til vores bankkonto.
Postopkrævning (du betaler ved modtagelsen).


Afbestilling

Du kan til enhver tid annullere din bestilling, hvis vi ikke har nået at afsende det bestilte. Du skal så blot kontakte baxit. Se kontaktoplysningerne under punktet "Kontakt os" i menuen til venstre.

 

Fortrydelsesret

Du kan fortryde dit køb indtil 14 dage efter at du har modtaget varen. Portoen for returnering skal du dog selv betale, og du bedes vedlægge kopi af fakturaen/følgesedlen sammen med varerne.

 

Returforsendelser skal mærkes "RETUR" og sendes til baxit. Se vores adresse under punktet Kontakt os i menuen.

 

Du kan også fortryde dit køb ved at undlade at hente forsendelsen på posthuset eller ved at nægte at modtage den.

Tilbage